Malling Varmeværk giver god service

God service fra Malling Varmeværk

Grundlæggende værdier for vores service

Vi ønsker at give dig en individuel, kompetent og energirigtig behandling, der stemmer overens med vores tre grundlæggende værdier:

Engagement
Det betyder, at vi sætter os godt ind i din sag, og vi ønsker at bidrage til den bedst mulige løsning inden for de rammer og regler, vi har. Du er både kunde og medejer - og det skal du kunne mærke. Har vi på grund af et brud lukket for fjernvarmen til din ejendom, vil vi altid arbejde på højtryk for at udbedre skaden. Det gælder nat og dag. ”Vi går ikke hjem, før alle har varme”.

Professionalisme
Det handler om at levere korrekt sagsbehandling på basis af den relevante faglige indsigt og viden. Du skal naturligvis også have korrekt behandling i sager, hvor du måske havde ønsket et andet resultat af din henvendelse.

Energibevidsthed
Det betyder, at vi søger en høj energieffektivitet, og ønsker at begrænse energiforbruget mest muligt.

”Vi går ikke hjem, før alle har varme”.
Det er vores motto - og det mener vi. Vi arbejder efter det døgnet rundt, alle ugens dage.

Du får meget mere end varme

Vi bestræber os på at levere en service, der rækker ud over at levere varmt vand 24-7.

Vores service omfatter også:

• SMS-service. Du får besked, ved planlagte fjernvarme afbrydelser.

• Bedre udnyttelse. Vi hjælper dig med at udnytte og bruge dit fjernvarmeanlæg bedst muligt – eventuelt på din adresse.

• Fejlfinding. Har du brug for hjælp, er du velkommen til at kontakte varmeværket, og vi forsøger at hjælpe dig med fejlscreening, indstilling af ventiler og gode råd. Af konkurrencehensyn må vi ikke foretage egentlig udskiftning af komponenter og normalt VVS-arbejde.

• Besked ved uhensigtsmæssig brug. Hvis du har meget dårlig afkøling af dit fjernvarmevand og/eller et højt flow (eks. hvis der pumpes meget og mere end nødvendigt vand igennem dit system), kan du blive kontaktet af varmeværket for fejlfinding.

• Orientering før vedligeholdelse. Når vi planlægger at renovere fjernvarmeledninger, får du besked forud. Du har naturligvis også indflydelse på det arbejde, der udføres på din ejendom.

• Korte afbrydelser. Når vi renoverer uden for fyrings sæsonen, bestræber vi os på at lukke for varmen så kort tid som muligt.

• Budgetvenlig betaling. Selvom hovedparten af dit varmeforbrug sker på ganske få måneder af året, fordeler vi dine løbende betalinger over 10 lige store rater.

• Årets overblik. Sammen med din årsopgørelse får du et personligt budget for varmen og en styringstabel.

• Løbende overblik. Via en app kan du følge dit fjernvarmeforbrug på baggrund af aflæsninger dagligt.

• Dokumenter. Har du brug for en kopi af årsopgørelser, fordi du skal sælge dit hus eller søge varmehjælp, sen der vi dem til dig øjeblikkeligt.

• Hurtig og personlig respons. Hvis du henvender dig, svarer vi så hurtigt, vi kan.

• Styr på aftalerne. Skal vi mødes på din adresse, kommer vi til tiden. Du skal ikke vente på os.

•Hurtig opgørelse. Skal du flytte og har sendt os en
flyttemeddelelse med aflæsning, sender vi en opgørelse hurtigst muligt.

• Ansvar. Vi kan også lave fejl, men vi bestræber os på at erkende dem, lære af dem og udbedrer dem. Klar besked, når du henvender dig Du har flere kanaler at vælge imellem, når du vil i kontakt med os.

• Selvbetjening på Malling-varmevaerk.dk. Mange spørgsmål kan du klare på vores hjemmeside, hvor selvbetjeningen er åben 24 timer i døgnet.

• Telefon 86930000 Vi forsøger at besvare din henvendelse med det samme. I modsat fald stiller vi dig videre til en fagmedarbejder, der har særlig viden på det område, du spørger til. Uden for kontortiden møder du vores telefonsvarer. Her har du mulighed for at blive omstilt til nødtelefonen, ved brud, uopsættelige hændelser eller lignende.

• Har du kommentarer til vores service? Hvis du har en kommentar til den service, du har oplevet, hører vi gerne fra dig. Du kan ringe til os på telefon 86930000 eller sende en mail til mail@malling-varmevaerk.dk